Magt & meninger: Pædagogiske værdiprofiler blandt personalet i danske børnehaver
Sammendrag
The article presents a research work on possible correlations between childhood background and educational values in a group of 700 employees in 80 Danish kindergartens. If the staff's pedagogical work is indebted to the living environment, the individual has grown up in; it can give this work the character of resilience or inertia and stability. This inertia, however, can come into conflict with the instrumental requirements on adaptability to external demands of change, transition and educational development programs.
Using the so-called multiple correspondence analysis one obtains first a map of social background of respondents and their professional and cultural resources with the use of indicators of cultural and social capital in the wake of Pierre Bourdieu's theoretical framework. By the next step a new second map is being drawn based on the answers to a number of value questions. And finally one gets the relationship between social structure and educational values by comparing the two maps.
The results show that respondents typically agree on the pedagogical values across social background, age and position in the professional job hierarchy. But the project also shows that there are correlations between the possession of social and cultural capital and what is being appreciated in the pedagogical work.
Artiklen præsenterer et forskningsarbejde om mulige sammenhænge mellem opvækstbaggrund og pædagogiske værdier i en gruppe på 700 ansatte i 80 danske børnehaver. Hvis personalets pædagogiske arbejde står i gæld til de levemiljøer, man er vokset op i, kan det give dette arbejde karakter af stabilitet. Projektet undersøger, hvordan disse livslange forudsætninger krystalliseres i mødet med det børnehavepædagogiske arbejdsfelt: afsætter forskelle i opvækst- og leveerfaringer tilsvarende mønsterforskelle i de pædagogiske værdiorienteringer?
Med den såkaldte multible korrespondanceanalyse er det muligt at få sammenhænge frem mellem et stort antal variable på én gang. Dette arbejde med datasættet skrider frem over tre trin. Først fremkommer et rum af positioner baseret på respondenternes sociale baggrund og deres faglige og kulturelle ressourcer. Her bruges indikatorer på kulturel og social kapital i forlængelse af Pierre Bourdieus teoretiske rammeværk. Med svarene på en række spørgsmål fra børnehavens hverdagsliv konstrueres dernæst et rum af pædagogiske værdier. På det tredje og sidste trin sættes de to rum eller ”kort” i forbindelse med hinanden for at se, om den sociale struktur kan genfindes i rummet af pædagogiske værdier.
Resultaterne viser, at der er sammenhænge mellem besiddelse af social og kulturel kapital, og det man værdsætter i det pædagogiske arbejde. Men projektet viser også, at personalet i vid udstrækning samler sig om de pædagogiske værdier på tværs af social baggrund, alder og position i stillingshierarkiet.
Opphavsrett 2015 Bent Olsen

Dette verket er lisensiert under Creative Commons Attribution 4.0 International License.
Forfattere som publiserer med dette tidsskriftet må være enige i følgende vilkår:
a) Forfattere beholder opphavsrett, men gir tidsskriftet rett til første publikasjon med arbeidet, samtidig som artikkelen er lisensiert under en Creative Commons Attribution-lisens som tillater andre å dele arbeidet med en anerkjennelse og referanse til forfatterskap og første publikasjon i dette tidsskriftet.
b) Forfattere må ikke inngå separate, ytterligere kontraktsmessige ordninger for eksklusiv distribusjon av artikkelens publiserte versjon av arbeidet (for eksempel legge det til et institusjonelt arkiv eller publisere det i en fagbok), uten referanse en anerkjennelse av hvor artikkelen først ble publisert. Dette gjelder for eksempel artikler som publiseres i Nordisk Barnehageforskning og som senere blir del av et doktorgradsarbeid. Da er det viktig å ha tydelige referanser til hvor og når artikkelen er publisert første gang.
c). Forfattere kan ikke legge inn sine arbeid på nettet eller publisere dem i en doktoravhandling (for eksempel i institusjonelle arkiv eller på en hjemmeside) før eller under innsendings- og fagfellevurderingsprosessen, da dette kan skape uorden i referansesystemet til artikkelen.